Menu - For Responsive


› Medlemslogin

 

Erfa-klubber 

Erfa-klubber er et velkendt begreb i maskinstationsbranchen, hvor den første erfa-klub blev stiftet i 1967. I dag er der 20 aktive erfaklubber.

En erfa-klub består typisk af 8 virksomheder, som geografisk er placeret således, at de ikke er hinandens konkurrenter i hverdagen. Klubmedlemmerne mødes ca. 4 gange om året – på skift hos hinanden, hvor det er værten, der har ansvar for dagens program. Forårsmødet er normalt reserveret til regnskabsmøde, hvor klubmedlemmernes regnskabsanalyser og sammenligninger skaber grundlag for at drøfte nøgletallene og udviklingen med hinanden sammen med en revisor eller økonomikonsulent.

Et godt aktiv
Erfa-klubberne er et godt aktiv for branchen, hvor den enkelte virksomhedsejer har stort udbytte af vidensdeling med kolleger og således ikke behøver at drage alle erfaringer selv. Klubmedlemmerne fungerer som sparringspartnere for hinanden og har tilsammen en kæmpe erfaring til deling. 

Vil du høre mere om erfa-klubber, kan du kontakte vores virksomhedsrådgiver, Jens Guld, på jtg@dmoge.dk eller 76 41 36 61.