Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 22/10-2019

Brug den mørke og våde tid på at opkvalificere dig og din virksomhed

Den mørke og våde tid nærmer sig og ordrebogen er måske ikke fyldt 110 %. Er den det alligevel, er det stadig nu, efteruddannelse skal have en tanke. Investeringer i medarbejdere og dig selv giver højere produktivitet i den sidste ende.

DM&E tilbyder igen i år en lang række kurser til DM&E’s medlemsvirksomheder. Der er kurser som henvender sig til ejerne af virksomheden, projektlederen og medarbejderen. Herunder ses et udvalg af de kurser som tilbydes, yderligere information kan findes på hjemmesiden www.dmoge.dk eller tag kontakt i fagkonsulenterne ved DM&E.

Kursus emne

Titel

Teaser

SIGMA

Bliv klædt bedre på til kalkulationsberegninger med SIGMA

Optimer din tilbudsgivning ved hjælp af Sigma og lær, hvor nemt du kan bruge og opbygge egne prisbiblioteker

AB 18

Entreprisekursus i de nye
AB18 regler

Få et generelt overblik over det nye aftalesæt (AB18) – hvad er nyt i forhold til AB92? Og hvad skal du være opmærksom på som entreprenør, når du arbejder under AB18?

Efteruddannelse kloakmestre

DM&E Ajourføringskursus
for kloakmestre 2020

Bliv ajourført som kloakmester og rørlægger mfl. med ny og kendt viden med særlig vægt på det autoriserede kloakområde.

Tilbudskursus

Bliv klædt bedre på til udformning af det rigtige tilbud

Få et bedre overblik i tilbudsgivningen. Hvor skal du være opmærksom og hvordan kan du optimere dine tilbud?

VISIO

Visio-kursus for begyndere
og let øvede

Få en gennemgående introduktion til tegneprogrammet
VISIO, samt lær’ at bruge tegneprogrammet effektivt i forbindelse med udarbejdelse af kloaktegninger

Projektledelse

Projektledelse – specielt
for entreprenøren

Projektledelse er målrettet nuværende og kommende
projekt- og entrepriseledere hos DM&E´s medlemsvirksomheder. Her lærer du om kalkulation og projektøkonomi, jura og kvalitetssikring, mødeledelse, forhandling, byggepladsindretning og meget mere.

Formandskursus

Formandskursus

Formålet med kurset er at styrke formændenes forudsætninger for at udfylde rollen som en vigtig nøglemedarbejder i medlemmernes virksomheder. Her tænkes på en klar definition af rollens karakter, arbejdsopgaver, ansvarsområde, beslutningskompetence og generelt rollen som teamskaber og leder af sjakket.


Ud over kurserne hos DM&E, er der de udbudte kurser fra fagskolerne, hvor der ligeledes er en lang række muligheder. Tøv ikke med at tage fat i den lokale fagskole, hvis du står og mangler et kompetenceløft på forskellige områder, så vil de hjælpe med råd og vejledning og om mulighederne på uddannelsesområdet.  

Læs mere samt tilmeld dig de ovenstående kurser her: www.dmoge.dk/entreprenor/kurser