Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 16/12-2021

Pressemeddelelse 
Vejle den 16. januar 2021

Urbane landskaber med plantevækst er i centrum til DM&E Vidensdage

Temaer som konstruerede vækstmedier til urbane landskaber, korrekt drift af LAR-anlæg, entreprenøren og den digitale tidsalder er på programmet, når DM&E Vidensdage løber af stablen den 13. og den 14. januar 2022 på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Bredsten.

Hvor og hvordan benytter du konstruerede vækstmedier? Hvordan anlægger du det perfekte LAR-anlæg? Hvordan arbejder du smartere og får mere ned på bundlinjen - og hvad er vigtigt, når du skal ud at investere i nye grej? Sådan lyder et udsnit af de temaer, der sættes på dagsordenen, når DM&E Entreprenør kickstarter året og inviterer sine medlemmer til DM&E Vidensdage den 13. – 14. januar 2022.

- Vi glæder os helt vildt. Som sædvan­lig bliver der noget for alle i programmet. Hvad enten du er maskinnørd, leder, ejer, bogholder eller kontor-blæksprutte, garanterer vi, at der vil være emner at dykke ned i som vil byde på faglig fornyelse samt udvikling af de personlige relationer, siger Sebastian Ravn, chefkonsulent i DM&E Entreprenør.      

I fokus til DM&E Vidensdage: Sådan får du planter til at leve i trange byer
Fremtidens byer bliver mere og mere grønne og klimatilpassede, hvilket gør, at arbejdet med konstruerede vækstmedier er et hot emne inden for branchen. Rummet i byen er trangt, og planter kæmper om pladsen med bl.a. cykelstier, parkeringspladser, veje og bygninger. Geotekniker Peter Randrup Nilsson fra BG Byggros står på Vidensdagene klar til at guide entreprenø­rer videre til, hvordan man får skabt det rette grundlag for planters vækst i byrum­met, når pladsen er trang. Kodeordet er benyttelse af de rette vækstmedier med bæreevne under befæste­de arealer.

- Min indgangsvinkel er, at man faktisk godt kan de­signe en beplantning, selvom pladsen er trang ved en vej, så den styrkemæssigt ikke generer vejen, selvom der går rødder under vejkassen, fortæller Peter Randrup Nilsson og forklarer, at man skal finde balancen mellem ikke at få skabt et bed med traktose eller et bed, hvor det hele står og synker.

Vigtigt med netværk
Det er ikke udelukkende faglig viden, der er i fokus når DM&E afholder Vidensdage. Udover at tilegne sig ny viden er DM&E Vidensdage et oplagt sted at skabe og forbedre netværk.

- Mødet med kollegaer fra branchen er meget værdsat, da det giver mulighed for at skabe og pleje netværk, udvikle relationer samt udveksle erfaringer, hvilket er vigtigt for den enkelte medlemsvirksomhed, fortæller Sebastian Skipper Ravn.

For yderligere information, kontakt venligst:
Sebastian Skipper Ravn, chefkonsulent DM&E Entreprenør, sr@dmoge.dk, 7641 3668.

Pressemeddelelse Entreprenør Urbane landskaber