Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 22/3-2023

DM&E søger en studentermedhjælper til kommunikationsopgaver

Billede til LinkedIn

Vi søger en engageret og kommunikativt stærk studerende, der har lyst til at prøve kræfter med en bred
vifte af formidlende tekstformater til vores målgrupper, fra faglige tekster til oplysende nyhedsartikler til
vores nyhedsbreve. Vi søger dig, som har flair for at producere fængende og relevante opslag til vores sociale
medier - og som har lyst til at prøve kræfter med alt i SoMe-arbejdet – helt fra idegenerering til produktion og
eksekvering af indhold.

Som vores nye studentermedhjælper får du ansvar for at opdatere vores hjemmeside, så du får også erfaring
med at bruge værktøjer såsom WordPress. Derudover kommer du til at arbejde med vores trykte medlemsmagasin,
hvor du skal skrive og planlægge interviews med såvel medlemsvirksomheder som interne og
eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af vores administrationsteam på fem personer. Vi har en sjov, spændende og uformel hverdag
- og selvom vi ofte har travlt, insisterer vi på, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Du kommer til at arbejde
tæt sammen med kommunikation- og marketingkoordinatoren, der har en faglig ekspertise indenfor strategisk
kommunikation, PR, SoMe, web og design. Du vil modtage regelmæssig sparring og feedback på dit
arbejde, og der vil være rig mulighed for at bidrage med egne ideer i den kreative udviklingsproces, når der
skal skabes indhold til kampagner, vores medlemsmagasin og til digital formidling, der rykker.

Primære arbejdsopgaver:
• Producere artikler og andet skriftligt indhold til vores digitale nyhedsbreve og trykte medlemsmagasin
• Skrive tekster til vores website og SoMe-kanaler - som du vil få et delvist ansvar for
• Bidrage til idéudvikling af redaktionelt indhold og kampagner

Det forventer vi af dig
Sprog og formidling er det fag, du er knivskarp til. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående
kommunikationsfaglig eller humanistisk uddannelse. Du elsker at skrive, og dine tekster er fængende,
levende og præcise. Du er ambitiøs på vegne af dig selv og dit fag, og du er hurtig til at tage ny viden til
dig. Og så har du lyst til at udvikle din viden om formidling i praksis og få indblik i kommunikationsarbejdet i
en innovativ brancheorganisation. Hvis du har erfaring med grafisk arbejde, er dette absolut et plus, men det
er ikke et krav.

Sådan ansøger du
Der er tale om et studiejob med tiltrædelse hurtigst muligt. Har dette din interesse bedes du sende din
ansøgning med relevante bilag til DM&E, Lene Poulsen, poulsen@dmoge.dk - mrk. studentermedhjælper til
kommunikationsopgaver. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte administrationschef Lene Poulsen,
7641 3673/2463 0951, poulsen@dmoge.dk eller kommunikations- og marketingkoordinator Maria Holm
Olesen, 7641 3671/2728 3310, mho@dmoge.dk.

Der indkaldes løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. Din ansøgning behandles fortroligt,
og vi følger GDPR-lovgivningen.

Du kan læse mere om på vores hjemmside her: www.dmoge.dk.
OBS - vi går live med nye hjemmesider medio april.

Se stillingen som PDF her