Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 11/1-2022

Pressemeddelelse
Vejle 11. januar 2022

DM&E lancerer ny pensionsordning til Kloakmesse

Den 27. - 28. januar er mere end 144 udstillere på plads i Messe C i Fredericia til den store fagmesse, og DM&E er naturligvis også med – i år på stand D-3110. Til messen ser DM&E frem til at præsentere messens gæster for foreningens nye tiltag, DM&E Pension. Derudover stilles der skarpt på DM&E Kloakmestergaranti, som henvender sig direkte til kloakmestre.

DM&E har udviklet et pensionskoncept, som vil være relevant for alle medlemmer i DM&E. Med aftalen får medlemsvirksomhederne og deres ansatte mulighed for at få en unik pensionsordning med blandt andet billige forsikringsdækninger ved kritisk sygdom og død, lempeligere helbredskrav samt individuel rådgivning.

- ”Vi glæder os over det nye samarbejde og vores nyhed DM&E Pension, og vi står klar på Kloakmessen for at fortælle deltagerne om dens mange fordele. F.eks. sikrer DM&E Pension både den ansatte og arbejdspladsen ved længerevarende eller varig sygdom”, siger Sebastian Skipper Ravn, chefkonsulent i DM&E Entreprenør.

Tryghed og sikkerhed til private forbrugere

Autoriserede kloakmestervirksomheder, der er medlem af DM&E, er omfattet af DM&E Kloakmestergaranti. Garantiordningen giver private forbrugere tryghed og sikkerhed for, at eventuelle fejl og mangler ved det udførte arbejde afhjælpes, når kloakmestervirksomheden, man har indgået aftale med, er medlem af brancheorganisationen DM&E.

- ”Private kunder er i dag meget bevidste om garantiordninger, som for mange er med til at skabe tryghed i forbindelse med indgåelse af aftale med en entreprenør”, fortæller Sebastian Skipper Ravn.

Udover kloakmestergarantien vil man på DM&E’s stand også have mulighed for en demonstration af tegneprogrammet Visio Professional og DM&E Kloakmodul.

LDM Kontrolinstans gæster DM&E’s stand

Foruden DM&E Entreprenør vil LDM Kontrolinstans også være at møde på DM&E’s stand. Kloakmestre bliver kontrolleret hvert andet år, og denne opgave varetager LDM Kontrolinstans. Med flere forskellige konsulenter, som alle har stor viden inden for forskellige områder, kan man være sikker på, at et besøg på DM&E’s stand nr. D-3110 giver svar på alle kloakfaglige spørgsmål.

Netværk er vigtigt

En stor del af kloakmessen er at netværke. Med en stand på messen håber DM&E at møde mange medlemmer og få en god snak.

- ”Vi glæder os til at møde medlemmer fra hele landet. En messe som kloakmessen er en god lejlighed til at høre, hvad medlemmerne har at fortælle samt opdatere dem om alt det nye, vi arbejder med som brancheforening. Derudover ser vi også frem til at møde mange nye potentielle medlemmer og vise dem, hvad DM&E kan tilbyde”, slutter Sebastian Skipper Ravn.

For yderligere information, kontakt venligst:
Sebastian Skipper Ravn, chefkonsulent DM&E Entreprenør, sr@dmoge.dk tlf. 7641 3668.