Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 25/11-2021

Opsamling af netværksdagen: Er gylleplacering en god idé?

Onsdag d. 17. november var 58 maskinstationsfolk, to DM&E konsulenter og en seniorforsker, samlet for at udveksle erfaringer om gylleplacering.

Seniorforsker Peter Sørensen fra Aarhus Universitet fortalte om de resultater han har stået i spidsen for at finde. i forbindelse med GUDP-projektet ”GylleMajs”. Peter holdt et godt indlæg om hvorfor og hvordan gylle kan erstatte den normale startgødning. Efterfølgende blev selskabet præsenteret for en række forskellige nedfældere og fik et godt indblik i hvordan de virker, og hvilke tanker der ligger bag valget af netop den maskine.

Rigtig god spørgelyst

Der var en rigtig god spørgelyst fra deltagerne, tak for det! Det gav nogle gode diskussioner gennem hele dagen, og medvirkede til en rigtig god stemning.

Blev vi så klogere?

Ja – både og. Der er nok ikke nogen tvivl om, at når gyllen anvendes rigtigt, så kan man erstatte startgødningen til majsen, men det er dog heller ikke sådan, at majsen vokser ind i himlen bare fordi gyllen placeres. Det vi også fandt ud af på dagen, er at gyllen skal lægges ud i et bredt bånd, så majsrødderne tvinges ned gennem gyllen. Men den helt rigtige dybde er i imidlertid noget sværere at give et præcist svar på. Måske fordi det ikke er helt så afgørende som tidligere forventet, det vigtigste er, at gyllen ikke kommer alt for tæt på majsfrøet. Et andet interessant emne var, at man faktisk kan gøre rigtig meget ved bare at flytte gylleudbringningen meget tæt på majssåningen. Derudover har tilsætning af syre og nitrifikationshæmmere faktisk også en ret god effekt på den tilgængelige mængde fosfor i gyllen.

Desværre ikke så nemt

Så kunne man jo godt fristes til at tro, at vi bare skulle tilsætte lidt syre eller nitrifikationshæmmere til gylle og så ellers bare køre den ud 3-4 dage før majssåning og så slippe for at investere i en specialnedfælder. Det er desværre ikke tilfældet. Det er nemlig vigtigt at gyllen ikke blandes for meget op med jorden. Gylle skal helst lægges i jorden uden at blive blandet for meget efterfølgende. Det vil altså sige, at gyllen skal køres ud efter pløjning eller dybdeharvning, og så er vi tilbage ved hensynet til såbed og køreskader.

Det behøver heldigvis ikke koste en bondegård

I løbet af dagen blev der som nævnt vist mange forskellig nedfældere til formålet. Prisen på dem blev selvfølgelig også diskuteret. Der er ingen tvivl om, at man også her kan købe sig fattig. Men der var også flere bud på hjemmebyggede løsninger til noget mere overkommelige priser, og med meget fornuftige resultater til følge.

Ukendt efterspørgsel

Fra flere indlægsholdere lød det, at det kun er ganske få kunder som benytter sig af tilbuddet om gylleplacering år efter år. Det er vigtigt, at man får en rigtig god snak med sine kunder, om hvorvidt gylleplacering er noget de forventer at bruge i årene fremover. 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fendt banner
  • Vatra banner
  • Avista oil banner
  • Case banner
  • New Holland banner
  • Claas banner
  • Euromaster banner
  • FPR banner
  • Gjensidige banner
  • Gøma banner
  • LDM Revision banner
  • LP Weidemann banner
  • Michelin banner
  • Samson Agrolize banner
  • Systemcenter banner copy copy
  • MI banner
  • GLS A banner
  • OK banner copy copy