Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 3/9-2021

Kartoffelhøsten er så småt i gang, pas nu godt på de små guldklumper

September er normalt også den måned, hvor der for alvor bliver blæst til samling i kartoffelmarkerne.

Høsten af læggekartofler tager fart. Og der begynder at komme gang i høsten af chips og pulver-kartofler, mens melkartoflerne lige lader vente lidt på sig endnu.

Men uanset om der er tale om optagning af proces, mel, spise eller læggekartofler, så er det vigtig at have fokus på skånsomhed ved optagning. Det er lige præcis her, at maskinføreren kan sætte sit aftryk.

Stødskader på spise, proces og chips går naturligt nok ud over kvaliteten. For læggekartofler kan stød- og sårskader have store konsekvenser for holdbarheden på laget vinteren over. Men også melkartofler fortjener en skånsom optagning. Da stød-og sårskader her kan medføre nedgang i stivelsesprocent, især ved kartofler, som skal opbevares i kule inden levering.

Det gælder naturligvis om at have et jævnt og glidende flov for knolden gennem hele maskinen. Vil man virkelig gøre noget godt for sine kunder og trimme maskinen og ikke mindst maskinføreren, kan jeg varmt anbefale, at man bruger lidt tid og penge på at få testet sit setup med en af de elektroniske kartofler, som findes hos nogle af rådgivningsvirksomhederne.

En gennemgang med den elektroniske kartoffel vil ofte afsløre, at kapacitet og skånsomhed ikke er hinandens modsætninger.

For yderligere information, kontakt Kasper Kjær Jensen, kkj@dmoge.dk, +45 7641 3665.