Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 8/7-2021

Vandingsmaskine på vej – den sikre måde at miste kørekortet på

Vi har haft det tørt i Danmark og det har været et helt almindeligt syn at se vandingsmaskiner på markerne, men for at komme i marken skal de oftest køre på vejen til marken. Her mødte vores kollega Per Hedetoft fra Maskinhandler Foreningen en vandingsmaskine på vejen med en god fart på 40 km/t. Som vandingsmaskinen her kører på vejen, er føreren sikker på at miste kørekortet ubetinget. Der er flere ting, der gør at denne kørsel er så farlig:

  • Der er intet lys eller reflekser på maskinen og derfor uforsvarlig at køre med på vejen
  • Vandingsmaskinen har ingen bremser på og er med vand langt over 3500 kg
  • Der er ingen afmærkning af den udragende vandingsdel
  • Så køres vandingsmaskinen 4x den hastighed maskinen er konstrueret til og derfor groft uforsvarlig kørsel

Denne vandingsmaskine kun til kørsel i marken, og skal denne flyttes på vej, er der behov for en blokvogn.

 Vandingsmaskine på vej

10 km i timen

Pas nu på de fartmærkater, der er på jeres redskaber

Overskridelser I fart giver:

  • Over 30% klip i kørekortet
  • Over 60% betinget frakendelse af kørekortet
  • Over 100% ubetinget frakendelse

Disse overskridelser kan blive til en hårdere straf, hvis der er flere overtrædelser.

Fartmærkater

For yderligere information, kontakt Gerth Petersen Holm, gh@dmoge.dk, +45 7641 3675