Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 8/7-2021

Ny gødninganvendelsesbekendtgørelse træder i kræft d. 1. august 2021

Det sprængende nye i denne bekendtgørelse, som erstatter husdyrbekendtgørelsen på området for gødningsanvendelse, er nye regler for forsuring af gylle.

Fra d. 1. august 2021 er det slut med at forsure gylle ud fra pH-niveau. Fremover skal gylle forsures ud fra en fastsat mængde svovlsyre pr. tons gylle.

Gylletype

Kg svovlsyre 96%* pr. tons – markforsuring

Kg svovlsyre 96% pr. tons – Tankforsuring

Kvæggylle

3,0 kg

4,4 kg

Svinegylle

2,9 kg

5,7 kg

Afgasset gylle og gylle fra andre dyretyper

11,0 kg

14,0 kg


*Det er meget vigtigt at navne, at det er tale om såkaldte syreækvivalenter baseret på 96% svovlsyre. Benytter man 51% syre (kyndestofte Acidline) skal der en omregning af mængden til.  

Som noget nyt kommer der nye regler for tankforsuring. Fremover vil tankforsuring være delt i 2 typer:

  1. Tankforsuring, der er forsuret efter dosering som vist i tabellen, er forsuringen gældende i 4 uger uanset, hvilken fabrikat som anvendes til forsuring. Tankforsuring kan kun udføres i perioden fra d. 1. september frem til d. 1. april. Det vil sige, at tankforsuret gylle reelt set ikke kan udbringes senere end d. 1. maj.
  2. Tankforsuring som udbringes senest 72 timer efter forsuring. Hvis udbringningen er tilendebragt senest 72 timer efter tanken er forsuret, vil syrekravet være det samme som ved markforsuring.

Krav til dokumentation

Kravene til dokumentation som maskinstation bliver lempet i forhold til, hvad vi har været vant til.

Ved tankforsuring skal der stadig udfyldes en tankforsuringsattest. Hent DM&E Agros tankforsuringsattest her

Ved markforsuring forsvinder krav om både elektronisk logfil og forsuringsattest. I stedet er det dokumentation nok at skrive syreforbruget på fakturaen.

Som noget nyt er det blevet skærpet, at driftslederen på landbruget også skal kunne dokumentere nedfældning. Her vil det også være tilstrækkeligt, at nedfældningen fremgår af fakturaen.

Godkendte teknikker og teknologi-listen

Indtil nu har det været et krav, at teknologier til udbringning af gylle skulle være godkendt på miljøstyrelsens teknologiliste. Denne liste udgår med den nye bekendtgørelse. I stedet skal teknologi være godkendt i selve bekendtgørelsen.

I den nye bekendtgørelse har man valgt at godkende teknologier, og ikke bestemte mærker og systemer. Det betyder, at man nu kan benytte udstyr fra andre producenter end dem vi kender i dag, biocovers SyreN og Kyndestofts acidline, for markforsuring, og Harsø og Ørum for tankforsuring. Kan man finde andre producenter, som laver noget tilsvarende, må man altså nu også anvende disse.

Det er nok særligt relevant for tankforsuring, hvor det nu bliver muligt at eftermontere doseringsudstyr på den gyllerøre man nu har adgang til, og bruge den til tankforsuring. Man skal dog være opmærksom på, at det kan få indflydelse på garantien, hvis man eftermonterer dosseringsudstyr på gyllerøren.

For yderligere information, kontakt Kasper Kjær Jensen, kkj@dmoge.dk, +45 7641 3665