Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 21/5-2021

Pas på vildt-ungerne derude

Vildt unger

Der er ikke noget, som kan ødelægge en god dag som chauffør, end hvis man ser et rådyrlam, som er blevet ramt af skårlæggeren. De fleste tilfælde kan vi da være heldige, at crimperen har gjort arbejdet færdigt, og vi ikke skal ud at aflive et ramt dyr. Sådan en oplevelse er der ingen, som syntes er behagelig, men det sker desværre ofte i starten af græssæsonen.

Nu begynder sæsonen snart med skårlægning af græs. Som altid falder dette sammen med, at vildtet sætter afkom i marken. Det er særligt i perioden fra maj til og med juli. Problemet med rådyrene er, at deres afkom i græsmarken er ”lay and hiders”. Det betyder, at det er dyr hvor afkommet lægger sig ned og skjuler sig mest muligt, når der kommer en trussel. Denne egenskab gør det svært at skræmme afkommet væk, da deres naturlige fjender er væsentlige mere mobile og derfor kan afkommet ikke flygte fra disse. De flygter heller ikke, når vi kommer for tæt på med vores udstyr. Derved koster det livet for den del af det afkom, der ligger i marken.

Det er noget vi ser hvert år, men heldigvis er der nogle tiltag vi kan gøre for at mindske dette. Vi kan ikke undgå at vi rammer reder, æg og noget yngel. En del af de tiltag der kan gøres, lægger mest op til landmanden, som fx kan:

  • opsætte af skræmmemidler,
  • afsøge marken med hund eller
  • tage en daglig gang på udsatte steder med hund.

Men der er nogle tiltag, der kan gøres fra maskinstationens side. Dette skal nødvendigvis ikke gøres på alle arealer, men kun på de arealer hvor, der er større risiko for påkørsler af vildt. Det kan være efter landmandens anvisninger, eller med udgangspunkt fra erfaringer fra tidligere år. Det vil typisk være de samme marker hvert år.  

Ændre køremønster på vildt-hyppige arealer

mønster

Det vigtigste og mest lavpraktiske er en ændring af køremønster under selve skårlægningen. Det koster ikke det store, og yderligere mindsker det risikoen for at forurene foderet. Ved at ændre køremønster og ikke starte med at tage forageren rundt om stykket, men prøve at presse dyrene ud i de vildtremiser de er vandt til at være i. Vildtet har et instinkt, der får dem til at flytte sig, hvis der er lidt larm på afstand. Det er derfor en god ide at starte så langt væk fra området, hvor vildtet ville komme fra, så må man være kreativ i forhold til markens udformning.   

Påmontering af skræmmekæder

Skræmmekæder copy

Der er andre lavpraktiske løsninger, som særligt er muligt på mindre skårlægger-sæt. Der kan monteres et rør foran på traktoren, som har påmonterede kæder, som trækkes over græsset for at ramme et evt. liggende dyr. Dette vil gøre, at dyrene når at springe op så chauffør kan stoppe eller dyret kan nå at springe væk. Dette er dog ikke mulig på større sæt, og nok mest udbredt og muligt til dem, der kun kører med bagmonteret udstyr. DM&E Agro anbefaler, at det er et initiativ man kun skal gøre brug af til de steder, hvor der er risiko for vildt. Vores erfaringer fortæller, at den kun dækker bagerste skårlægger. Det har reddet nogen rådyrlam. Evt. se videoen fra nogle af vores norske kollegaer. https://www.youtube.com/watch?v=0UKUg3aErg8

De mere tekniske løsninger

 Drone copy

Der er arbejdet en del med at udvikle udstyr til at detektere vildtet. Der blev i 1996 udviklet noget udstyr på et tysk universitet, hvor vildt blev detekteret af infrarødt lys fra en bjælke en meter over jorden. Denne kunne kun bruges tidlig morgen og havde en maxhastighed på 3 km/t. Det er det samme koncept som Pottinger har udviklet på. De fik i 2017 en sølvmedalje på Agritechnika for dette arbejde. Pøttingers system er et, hvor skårlæggeren selv afværger dyret i en brugbarhastighed.

I dag er droneteknologien så langt, at det er muligt at afsøge områder for dyr med drone. Dronerne med termiskkamera koster 23.t.kr og dette vil kræve nogen hektar at komme over. Denne drone kan sendes afsted og afsøge et område indtil det finder et objekt med en kropstemperatur. Det er de samme droner som brand og redning bruger. Der arbejdes på at få lavet droner, der vil kunne følge med maskinen rundt i marken automatisk og sende alarm til føreren, hvor dyrene er.  

Udsætning af duftspor i marken

Der kan ud sprøjtes duftstoffer fra urin fra rovdyr på de ramte områder. Dette vil få vildtet til at søge væk, men dette skal helst gøres et par dage i forvejen. Det er stort set det samme som at have hunden med gennem stykket nogle gange. Men det bliver noget mere effektivt når man kunstigt strinter marken med duftstof. Der findes droner, som kan ud sprøjte dette eller det kan gøres manuelt.

Det bedste råd:

Husk hvad der skete sidste år og tænk en tanken om, hvordan det kan undgås i år.

For yderligere information, kontakt Gerth Petersen Holm, gh@dmoge.dk, +45 7641 3675.