- Detaljer
- Publiceret: Fredag, 18. december 2020 12:12
DM&E klarer ærterne
Det er nærmest blevet en juletradition, at dispensationen til kørsel med ærtehøsterne sendes afsted. Det er Døllefjelde Maskinstation, der tager sig af høsten af de 2300 ha med ærter, hvor de 900 ha er økologisk og resten konventionel. Ærterne dyrkes sammen med ARDO, som er en af Europas største producenter af frosne grøntsager, og deres produktion er fordelt over syv lande i Europa. Det er dem, der sammen med Døllefjelde Maskinstation koordinerer hele dyrkningen af ærterne. Det kræver stor koordination for at sikre, at alle ærter kan høstes samt nøje planlægning af såning med tilpas afstand mellem markerne, så det kan sikres, at ærterne kan høstes på det rigtige tidspunkt. Ærterne er fordelt fra Midtsjælland til Lolland og Falster, og maskinerne flyttes årligt 500 km rundt i dette område. Det er seks høstere, der flyttes rundt samtidig.