Menu - For Responsive


› Medlemslogin › Bliv medlem
Aktuel nyhed

Sidst rettet: 31/7-2020

Skårlægning før høst – en måde at sikre bedre kapacitet

Vi kan i DM&E Agro se, at flere har været ude og investere i pickupbord til mejetærskeren for at sikre bedre kapacitet i frøhøst og på økologiske arealer. Men hvad er lige måderne at bruge dette på? Hvornår skal vi skårlægge og hvilke afgrøder? Det er ikke altid lige nemt at give præcise svar på, men vi vil prøve at gøre jer lidt klogere på emnet.

Skårlægning før høst kan opdeles i to:

  • Frøafgrøder
  • Korn

Billede 1

Skårlægning af frøafgrøder er en kendt metode, men der er stor forskel på frøarter. Det er et mere komplekst område, og DLF har lavet en fin vejledning til høst af frø. Vejledningen gennemgår hvilke skårlæggertyper, der anbefales til forskellige afgrøder, samt hvilke afgrøder, der bedst egner sig til direkte høst. Du kan læse anbefalinger til indstillinger for mejetærskeren under høst.

Skal du høste frø i år? Så kan vi anbefale at læse vejledningen igennem, evt. bare som inspiration. Find den her

Vejledning 2

Skårlægning af korn

Der er hovedsageligt to årsager til at skålægge korn før høst: få materialet lettere gennem mejetærskeren og få en bedre tørring.

Du kender det, hvis du har prøvet at høste korn med udlæg eller en kornmark med grønt i. Det kræver stor opmærksomhed for at mejetærskeren ikke kommer til at lyde som en finsnitter, hvor vi kan høre de grønne bunker helt op til motoren. Den ene klat efter den anden klarer at komme igennem, lige indtil mobilen forstyrrer eller duggen kommer, så sker det… Rotoren er blevet sat!!! Det er bare ikke det man ønsker, når man ser mørke skyer i horisonten.

Billede 2

Økologisk Landsforening beregner en gevinst på 141 kr./ha i økologiske kornafgrøder, 340 kr./ha for skårlægning, men opvejes af øget kapacitet på mejetærskeren til en værdi af 481 kr./ha. Samt en eventuel besparelse i tørring.  

Det er her, skårlægningen kan hjælpe med at få materialet mere ens med ind i maskinen, men også at fjerne noget af fugten fra materialet. Der ses effekt af at skårlægge kornet 2-3 timer før høst under høj sol. På denne tid vil græs og ukrudt i kornet miste saftspændingen, som gør det nemmere gennem maskinen.

Mejetærskeren skal koordineres som snitten i græs. Der må ikke skårlægges mere end der kan høstes, inden regnen kommer. Skårlægges kornet og lægges på streng, og der kommer regn, øges risikoen for toxiner i kornet, hvis det ligger for længe. Aksen tørrer ikke så hurtigt, som hvis det står op. Toxiner kan give store problemer i foder, og kan resultere i kassering, hvis det skal bruges til konsum. Formen på selve skåret har ligeledes betydning. Jo bredere streng, jo mere tørring kommer der, men strengen er mere sårbar over for vand og dug.  

De mest gængse råd:

  • Skårlæg når kornet er modent
    • Forhold kan forekomme med tidligere skårlægning, som problemukrudt
  • Skårlægger og mejetærsker skal køre som snitterhold. Aldrig skårlæg mere end der kan høstes
  • 2-4 dage er optimalt at lade kornet ligge på skår
  • Kornet står bedre på rod i regnvejr
  • Skårlæg ikke kornet når der er dug i planten

Fordele og ulemper ved skårlægning

Fordele:

·         Der kan høstes længere, når duggen falder

·         Lettere at få grønt materiale igennem

·         Opnå bedre tørring af afgrøden

·         Bedre frasortering af ukrudtsfrø

·         Halmen kan presses hurtigere efter høst

Ulemper:

·         Kræver ekstra arbejdsgang

·         Kan kræve pickupbord til mejetærsker

 

 

Billede 3