Menu - For Responsive


› Medlemslogin
Aktuel nyhed

Komatsu x19 - den avancerede fældeudkører

Fældeudkørselsmaskinerne er de sidste 10 år blevet mere og mere populære her i Danmark. Maskinen passer godt ind i det danske skovbrug med mange træarter, buske, små områder, læhegn, skovning i byen om meget mere.

Komatsu har de sidste 6 år arbejdet på prototypen x19, der kan kaldes en avanceret fældeudkører, beregnet til skovning. Skogforsk har lige udgivet deres tidsstudier på afdrifts opgaver med x19 og er blevet positivt overrasket. Maskinen har den klare fordel, at der kun skal flyttes en maskine ud til opgaven. Men den har også nogle begrænsninger, så opgaverne skal passe til den. For at maskinen kan virke optimalt, skal den arbejde på afdrifter. Der skal ikke være for langt til læssepladsen, og der skal helst ikke være mere end 4 sortimenter.

Men er disse forudsætninger på plads, har forsøgene vist, at maskinen er 5% hurtigere end den traditionelle metode med to maskiner.Skogforsk mener, at effektiviteten kan øges yderligere med intelligente kransystemer, der overtager styringen i forbindelse med opskæring og sortering på vognen samt automatisk rotation af fældehovedet.

Om den skal anvendes til skovning i Danmark, er jeg usikker på, men der er mange gode ideer, der kan overføres og anvendes til udviklingen af de populære fældeudkører.     

For yderligere information, kontakt Claus Clemmensen, cdc@dmoge.dk, +45 7641 3662