Hjem » Om os

Flytter verden fremad

DM&E er en forening af virksomheder, der driver verden fremad mod vækst, velstand og bæredygtig udvikling til gavn for samfundet, individet og verden omkring os.

Vores medlemmer flytter stenene på samfundets vej og skaber lys, luft og rum til udvikling. De lægger det fundament, der gør positiv forandring mulig.

Vi er børn af andelsbevægelsen, og vi har som vores forfædre erkendt, at partnerskab
i tanke og handling er en nødvendighed for bæredygtig udvikling.

Som entreprenører, maskinstationer og virksomheder indenfor skovdrift er vi dem, der med ansvarlighed og omtanke trækker de store linjer i fremtidens landskaber.

Det gør vi lokalt med 14 stærke foreninger, som alle er ansvarlige overfor den verden og det lokalsamfund, som de lever af hver dag.

  • Det er os, der skærer rødderne til det gamle, så nyt kan vokse frem, og det giver os en række særlige ansvar.
  • Det er vores ansvar at have den nyeste viden og den mest skånsomme metode.
  • Det er vores ansvar at være effektive og fremsynede på vores kunders vegne.
  • Og det er vores ansvar at bringe vores praktiske viden i spil på en ansvarlig måde overfor samfundets beslutningstagere. Derfor tænker, handler og taler vi sammen. Vi sørger for, at vi kan høres og forstås fra bunden af en grusgrav til toppen af Christiansborg.

Vores partnerskab spiller en nøglerolle i den grønne omstilling og indsatsen for klimaet. Det er os, der har hænderne i den jord, en ny og bæredygtig verden skal spire fra.

Den grønne omstilling kræver store investeringer i ny teknologi, ny viden og ny metode. Derfor bruger vi vores fællesskabs styrke til at uddanne og påvirke vores medlemsvirksomheder, så den nye bæredygtighedskultur bliver fuldt integreret i virksomhederne.

Vi er et fællesskab af mennesker, der skaber rammerne for andre. Vi er ikke større, end at alle kender hinanden. Store nok til at udfordre branchens agenda og små nok til at få tingene til at ske.

Derfor er vores fællesskab på arbejde for det enkelte menneske i hver af vores medlemsvirksomheder – i form af vidensdeling om sikkerhed og trivsel, forhandlede fordele, kompetenceudvikling og social sikring i form af pension og forsikring.

Når alt kommer til alt, er det jo kun mennesker, der kan flytte verden fremad.

Bliv medlem

DM&E’s mål er gennem politisk interessevaretagelse, udvikling af værktøjer og direkte rådgivning at lette dagligdagen for medlemsvirksomhederne.

Rådgivning, der skaber fremtid

Vores konsulenter har erfaring og viden, som gør at du som medlem får bedst mulig rådgivning til lige præcis din virksomhed.

Styrke til omstilling