DANSKE MASKINSTATIONER OG ENTREPRENØRER

Danske Maskinstationer og Entreprenører samler virksomheder indenfor jordbrugs-, kloak- og entreprenørområdet
og er branchens stærke og synlige organisation.

Pasningsaftaler er fremtiden 

22/1/2011

Mange landmænd vil kunne opnå store besparelser med faste aftaler med maskinstationer. Pasning af marker, vedligeholdelse af arealer og naturpleje er områder, hvor der er gode muligheder for optimering, mener Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Der kan være 1000 kroner at spare i omkostninger for hver hektar jord, når en landmand indgår en pasningsaftale hos en maskinstation frem for egen maskinpark. En pasningsaftale kan være en aftale om pasning af alle markerne i bedriften, eller det kan være pasning af en enkelt afgrøde.

Vi forventer, at pasningsaftaler bliver mere udbredt fremover, fordi både landmænd og maskinstationer kan bruge de faste aftaler til at optimere driften, og der kan være meget store gevinster at hente, siger formand Søren Ulrik Sørensen på Danske Maskinstationer og Entreprenørers årsmøde i Brædstrup den 22. januar 2011.

Tømning af gylletanke og pasning af læbælter med klipning, eftersyn samt rensning af dræn er blot eksempler på pasningsaftaler, som kan gøre det meget lettere i hverdagen for landmanden.

For landmanden betyder pasningsaftaler, at der bliver mere tid til driftsledelse og optimering af produktionen, og landmanden kan undgå den store økonomiske risiko, der er ved at investere i egne maskiner. Samtidig får maskinstationen med pasningsaftaler en langt større mulighed for, at planlægge sine investeringer og får langt større mulighed for at tilrettelægge opgaverne.

Pasningsaftaler betyder mere” fast arbejde”, til branchen, inden for mange forskellige opgaver. En ændring fra at blive tilkaldt fra opgave til opgave og til flere pasningsaftaler betyder, at der skal tænkes anderledes omkring maskinstationsdrift og bruges mere tid på indgåelse af aftaler.

Det er ikke kun ved landbrugsarbejde, at der etableres pasningsaftaler. Også kommuner og virksomheder kan opnå fordele ved at indgå faste aftaler med maskinstationer og entreprenører. Det er allerede kendt inden for hele branchen omkring snerydning, beskæring af træer og buske og klipning af græsarealer. Hertil kommer fejning og renholdelse af belægningsarealer, ukrudtsbekæmpelse, vedligeholdelse af grønne arealer og pladser hos virksomheder og institutioner, pleje af naturarealer samt pasning og eftersyn af drænsystemer og vandløb påpeger Søren Ulrik Sørensen foran de omkring 220 fremmødte på årsmødet, hvor formanden kan melde, at Danske Maskinstationer og Entreprenører netop har passeret 620 medlemsvirksomheder, hvilket er det højeste antal i nyere tid.

Yderligere oplysninger hos formand Søren Ulrik Sørensen, mobil 30 98 18 88 eller hos konsulent Mogens Kjeldal, mobil 22 24 84 74.

 

 

Danske Maskinstationer og Entreprenører

Porschevej 3, 7100 Vejle. Tlf. 7585 8355 Fax 7585 7335 post@dmoge.dk

MEDLEMSLOGIN