DANSKE MASKINSTATIONER OG ENTREPRENØRER

Danske Maskinstationer og Entreprenører samler virksomheder indenfor jordbrugs-, kloak- og entreprenørområdet
og er branchens stærke og synlige organisation.

DM&E Vidensdage 19. og 20. januar 2012 

25/11/2011 

Danske Maskinstationer og Entreprenørers 2 dages Orienteringskursus i Brædstrup skifter navn til DM&E Vidensdage, men vi forventer ikke, dette bliver det mest revolutionerende, I som medlemmer kommer hjem med.

Temaet på dette års kursusdage er ”vidensdeling som skaber værdi” og for at sætte rammen, er det vigtigt at vide, om der en fremtid. Torsdag starter med at se, om der er en vision for små og mellemstore virksomheder under den nye regering – er der en fremtid? Vi har inviteret en række personer med indsigt i dette emne og en kendt ordstyrer til at lede diskussionen. Gå ikke glip af dommen, men endnu vigtigere deltag i hele programmet og få fuld værdi for pengene.

Dagene er i år kendetegnet ved korte inspirationsindlæg, indlæg som henvender sig til landbrugsmaskinstationen, til entreprenørforretningen og til dem, som sikrer at administrationen fungerer. Korte indlæg som er med til at skabe inspiration og sætte gang i forandringslysten, kort sagt, konkrete ideer til forbedring af virksomheden. Desuden er der en række fælles indlæg gennem de 2 dage, indlæg som behandler mere generelle emner, men med det mål at skabe inspiration.

Vi har i år valgt at sætte mere fokus på administrationssporet, her er der mulighed for at tilegne sig den sidste nye viden, som kan lette administrationen, med fokus på struktur, styring, sikkerhed og anvendelighed i en travl hverdag. Der er bl.a. mulighed for at prøve Agromat Data’s nyeste produkter DMEPlan og DMEMobil værktøjer, der sammen med Agromat C5 kan lette administrationen og synliggøre spildtid! Værktøjer der lever op til dagenes tema ”Vidensdeling som skaber værdi”

Niels Villemoes vil komme med et humoristisk indlæg omkring – hvordan verden ser ud, har vi udfordringer og bøvl nok? Netværk er i højsædet, når vi taler om vidensdeling – og på DM&E´s Vidensdage bliver du en aktiv spiller i et netværk både socialt og fagligt.

Dette er blot noget af det DM&E tilbyder medlemmerne de 2 dage i januar – så sæt allerede nu kryds i kalenderen – kursusprogram bliver sendt ud til alle medlemmer i starten af december.

 

 

Danske Maskinstationer og Entreprenører

Porschevej 3, 7100 Vejle. Tlf. 7585 8355 Fax 7585 7335 post@dmoge.dk

MEDLEMSLOGIN